Kantbæger (Nicandra physalodes) er en af de planter, vi sætter stor pris på i vores have. De smukke blåviolette blomster og ikke mindst de særprægede frøstande i efteråret er herligt blikfang.

Kantbæger i blomst
Kantbæger har smukke blåviolette klokkeformede blomster og markante frøstande. Foto: Ole Jespersen.

Kantbæger er etårig og har en buskagtig vækst med stive kantede grene, der ikke behøver opbinding. Den blomstrer flittigt fra juli og indtil den første frost sætter ind. De klokkeformede blomster holder kun en enkelt dag, men til gengæld springer der friske nye blomster ud hver dag.

Kantbæger er hjemmehørende i det vestlige Sydamerika, i særdeleshed Peru. Deraf kommer det engelske navn Apple of Peru.  Arten Nicandra er opkaldt efter den græske digter og læge, Nikander (Nikandros) fra Kolofon, der levede i det andet århundrede f.Kr.

Planten tilhører Natskyggefamilien (Solanaceae), og alle dele af planten er lettere giftig, hvis den indtages. Giftlinjen har dog ikke taget den med på deres liste over giftige planter. Se listen her.

De arter i natskyggefamilien, som ligner kantbæger mest, er jødekirsebær (Physalis alkekengi) og tomatillo (Physalis ixocarpa). Disse får også bær, der er omgivet af et opblæst papiragtigt bæger.

Flere sorter af kantbæger

Broget kantbæger i blomst
Broget kantbæger i blomst. Foto: Ole Jespersen.

Den mest almindelige kantbæger, Nicandra physalodes, har grønt løv og blåviolette blomster. Der findes også en variant Nicandra physalodes ‘Alba’ med hvide blomster. Endeligt findes der Nicandra physalodes ‘variegata’, som har blåviolette blomster, men et spændende broget løv.

Den brogetbladet kantbæger, der også forhandles under navnet ‘Splash of Cream’, har vi stor glæde af i haven i år. For et par år siden købte vi frø til den i England.

Planten trives bedst i fuld sol i en næringsrig jord. Afhængigt af forholdene kan planten blive fra en halv meter til halvanden meter høj og op til en meter bred. I vores fede havejord bliver den ikke mere end en meter høj og godt en halv meter bred.

Vi har vores kantbæger i staudebedet, hvor vi har andre brogetbladede planter, eksempelvis broget staudeblåskæg (Caryopteris divaricata ‘Electrum’) og brogetbladet floks (Phlox paniculata ‘Creme de menthe’).

Frøstande på kantbæger
De smukke frøstande på kantbæger er i begyndelsen lysegrønne, men bliver siden mørkviolette og slutter som lysebrune. Foto: Ole Jespersen.

Såning af kantbæger

Moden frøstand fra Kantbæger
Den modne frøstand på Kantbæger er lysebrun og indeholder et væld af brune frø. Foto: Ole Jespersen.

Kantbæger er god til at selvså. Hvis den får lov til at smide sine frø, vil der komme nye planter år efter år. Men kantbæger behøver ikke at blive et problem i haven. Småplanter er lette at hive op, og vil man ikke have planten til at sprede sig ved selvsåning, kan man blot fjerne de visne blomster.

Vi vil gerne have glæde af de smukke frøstande, og lader derfor blomsterne sidde. Så fjerner vi blot frøstandene, inden de modner og åbner sig. Vi gemmer nogle få frøstande, så vi har frø til såning. De tørre frøstande er i øvrigt rigtig kønne som dekorationsmateriale.

Frøene dannes i de runde bær, der er omgivet af et vinget bæger. I moden tilstand er bærret tørt og lysebrunt og indeholder et væld af små lysebrune frø.

Kantbægerfrø
Nærbillede af kantbægerfrø.
Foto: Steve Hurst, USDA Plants Database.

Man kan med fordel så frøene i efteråret på det sted, hvor man ønsker planten næste år. Frøene spirer først sent på foråret, når jorden er lun. Så det er en god idé at afmærke såstedet.

Det er muligt at så kantbæger på friland i foråret, men så skal man vente, til der ikke længere er risiko for frost.

Kantbæger kan også forkultiveres indendørs i foråret og plantes ud, når der ikke længere er risiko for frost. Men det er vores erfaring, at planter, der er sået på friland i efteråret, typisk bliver kraftigere og bedre end planter, der er sået indendørs i foråret.

Læs også vores artikel om kantbæger og pigæble, der forveksles af mange. Læs artiklen her.

En tanke om “Kantbæger – en uundværlig sommerblomst i vores have

  1. Lisbeths Haveblog siger:

    Hej Ole
    Som altid et godt og grundigt indlæg med gode fotos 🙂
    I år er det vist særligt relevant, da der tilsyneladende florerer mange selvsåede pigæbler. Og mange tager fejl af de to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *