I 2018 er det 60 år siden, Langesø Blomsterløgpark blev indviet som den første i Danmark efter samme koncept som den hollandske løgpark Keukenhof med tæt samarbejde mellem vært, løgproducenter og gartnerorganisationer.

De første blomsterløgparker i Danmark blev etableret i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 60’erne. Det var efter nogle år med romantiske blomsterløgudstillinger i haven ved Stige Forsamlingshus nord for Odense. Arrangøren, arkitekt Aage Møller, lavede disse udstillinger i samarbejde med gartnere og grossister, og i 1956 viste man 35-40.000 løgblomster i udstillinger fra virksomhederne A/S L. Dæhnfeldt, A. Hansen’s Amagerfrø og J. E. Ohlsens Enke.

Tulipanudstilling på Gavnø 1957
Annonce for tulipanudstilling på Gavnø. Politiken, 16. maj 1957.

Samme år var man på Gavnø gået i gang med at planlægge landets første egentlige tulipanudstilling, der åbnede for publikum året efter den 15. maj 1957. Udstillingen med 40.000 tulipaner var arrangeret af Østifternes Haveselskab i Præstø Amt i samarbejde med Gavnøs ejer, folketingsmand, baron Axel Reedtz-Thott, grosserer Aage Pedersen, Næstved og havearkitekt Henning Rasmussen. Tulipanudstillingen havde 20.000 besøgende i løbet af sæsonen.

Men allerede året efter i 1958 blev Langesø Blomsterløgpark på Fyn indviet som den første af en ny type i Danmark. Med inspiration fra blandt andet den hollandske blomsterløgpark Keukenhof, der allerede dengang trak hundredtusindvis af gæster, skabte man Langesøparken i et tæt samarbejde mellem gartnerorganisationer og danske løgproducenter. Siden fulgte flere parker efter med samme koncept.

Idé til blomsterløgpark skabt i badstue

Herregården Langesø
Ved herregården Langesø blev Langesø Blomsterløgpark etableret. Foto før 1954. Svend Türck, Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. Klik på fotos for større udgave.

Ideen til den fynske løgpark blev i 1956 skabt af kirkegårdsinspektør og havearkitekt Olaf Raahauge-Askegaard fra Odense og lensbaron Hans Berner-Schilden-Holsten fra Langesø Gods. De mødte hinanden i en badstue i Odense, og her blev de første tanker vendt. Projektet kom hurtigt i gang i et samarbejde med Almindelig Dansk Gartnerforening i Odense, Odense Handelsgartnerforening og Danmarks Blomsterløgforening.

Gartnerforeningerne havde allerede i længere tid arbejdet med planer om en løgpark i stil med den hollandske Keukenhof på et areal tilhørende Odense Kommune ved Anderupgaard nær Stige. Raahauge-Askegaard havde færdiggjort tegningerne til anlægget, men Odense Kommune forlangte bindende tilsagn om, at udstillingerne ved Stige Forsamlingshus skulle ophøre, når parken ved Anderupgaard var etableret. Gartnerorganisationerne respekterede kommunens standpunkt, men så ikke udstillingen som en konkurrent til den påtænkte løgpark og fandt det ikke forsvarligt at indgå aftalen. Derfor blev planerne om en park ved Anderupgaard opgivet til fordel for løgparken ved herregården Langesø nær Morud, 15 km vest for Odense.

Langesø kort 1941
Plan over bygninger og park ved Langesø. Landinspektør Meklenborg, 1941. Efter Tholle, 1945.

Beliggenheden var god, nogenlunde centralt på Fyn og så tæt på Jylland, at man forventede stort besøg fra fastlandet. Samtidig havde lensbaronen en levende interesse for parken og for have og natur i det hele taget, så Langesø blev betragtet som det ideelle sted til en løgpark. Her forpagtede man derfor et areal for 25 år.

Gartnerorganisationerne havde skaffet 60.000 kr. til de første større anlægsarbejder, der blandt andet omfattede etablering af en ringvej rundt om hele parken, stikveje og nedlægning af en vandledning.

Løgparken skulle betale et symbolsk beløb for leje af jorden, og hvis der blev overskud, skulle en del af overskuddet betales til Langesø Gods. Men trods en stor interesse for løgparken blev den ikke en god forretning, så der blev nærmest tale om gratis lån af arealet.

Herregården ligger tæt ved søen Langesø, og blomsterløgparken blev placeret i slotsparken nær søbreden. Ved tilrettelægningen af løgparken blev der taget hensyn til, at der nærmest hovedbygningen blev bevaret et område uden offentlig adgang. Langesø havde haft eget herregårdsgartneri, og et af drivhusene med et tilhørende fyrrum var bevaret. Det tænkte man også ind i projektet.

Formålet med Langesø Blomsterløgpark

Langesø 1958
Langesø med hovedbygningen i baggrunden. Foto ca. 1958, B. Askholm foto, Wikimedia.

Formålet med blomsterløgparker som Langesø var primært at øge publikums interesse for køb af blomsterløg. Samtidig ville de danske løgproducenter gøre opmærksom på, at Danmark næsten var selvforsynende med blomsterløg.

Langesø Blomsterløgpark blev organiseret på den måde, at en række virksomheder og løgavlere sluttede sig sammen for af afholde udgifterne i forbindelse med anlægning af parken. De leverede løgene gratis og benyttede så parken som udstillingsvindue for deres produkter.

I løgparken kunne publikum betragte blomsterne og samtidig hos nogle udstillere afgive bestilling på løg til de ønskede sorter, som løgavlerne leverede direkte det følgende efterår.

Løgparken anlægges

I september 1956 skrev aviserne om den kommende blomsterløgpark ved Langesø og beskrev den som Danmarks første af sin art. Anlægsarbejdet skulle begynde i november 1956, og det blev med det samme annonceret, at parken ville stå færdig til åbning i foråret 1958.

Man havde engageret O. Raahauge-Askegaard til at udarbejde tegninger og dispositionsplaner for de 7-8 tønder land jord af slotsparken, der i første omgang var til rådighed for blomsterløgparken. I 1957 blev den 33-årige anlægsgartner, Poul M. Pedersen fra Charlottenlund, ansat som overgartner, og han havde otte medarbejdere til at hjælpe sig med det store anlægsarbejde og den daglige pasning af parken. Det var også overgartneren, der havde kontakten til løgleverandørerne.

De oprindelige planer blev ændret undervejs, så løgparkens areal blev øget til 10 tdr. land. 28 avlere og løgfirmaer leverede  de 300.000 løg, der allerede første år blev lagt i parken. Det samlede anlægsarbejde kostede 180.000 kr, hvilket ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks svarede til ca. 2,5 millioner kroner i 2017.

Oversigtskort over Langesø Blomsterløgpark 1958
Dispositionsplan for Langesø Blomsterløgpark udarbejdet af O. Raahauge-Askegaard 1957 med angivelse af udstillere i åbningsåret. Efter Katalog 1958.

En af udstillerne var Arne Kjær Larsen fra Gartneriet Solbakken i Korup nær Langesø. I efteråret 1957 blev han tilbudt en stand i løgparken, der var under opbygning. Her lagde han løg til et stort udvalg af tulipaner, narcisser, hyacinter, krokus og perlehyacinter. Løgparkens gæster kunne i det følgende forår gå rundt med Gartneriet Solbakkens bestillingskatalog og notere, hvad de ønskede at købe til egen have. Kunderne fik så løgene tilsendt i oktober fra direkte fra gartneriet.

Arne Kjær Larsen havde som en af de få aftale om, at han selv stod for lægning af løgene fra Gartneriet Solbakken. Ellers var det normalt, at løgparkens medarbejdere anlagde bedene.

Kiosk, toiletter og den røde rubin

Det omfattende anlægsarbejde inkluderede også bygning af kiosk og toiletfaciliteter samt etablering af en parkeringsplads, der kunne tage ikke færre end 750 biler. 10 minutters gang fra løgparken lå den gamle landevejskro, Kom igen Kro, der allerede havde et godt ry som turist- og udflugtssted. Med henblik på det forventede store besøgsantal i blomsterløgparken, blev der i vinteren 1957-58 lavet en stor tilbygning til kroen, så den, ifølge Turisten 1958, kunne betjene 1.000 gæster på én gang.

Kroen var ejet af lensbaron Berner-Schilden-Holsten, der efter 2. verdenskrig forpagtede kroen til Henry Panton (1893-1967). Tilbygningen til kroen blev tegnet af ingen ringere end kromandens kendte designersøn, Verner Panton (1926-1998). Det var en af Verner Pantons første store designopgaver, og efter datidens og ikke mindst egnens forhold var tilbygningen meget moderne i sit udtryk. Den var i to etager og opført i stål og glas. Alt indvendigt, ja selv servitricernes røde uniformer, var designet af Verner Panton. På grund af stor brug af røde farver blev tilbygningen i folkemunde kaldt “Den røde rubin”. Læs mere om Kom igen Kro og “Den røde rubin” via linket her.

Den røde rubin i Langesø
Verner Pantons tilbygning til Kom igen Kro blev kaldt “Den røde rubin”. Efter postkort.

Trafikkaos ved åbningen af Langesø Blomsterløgpark

Langesø Blomsterløgpark blev indviet den 13. maj 1958. Fra den første dag var parken så stort et tilløbsstykke, at gartnerne allerede den 15. maj, Kristi himmelfartsdag, måtte binde en stor buket til gæst nr. 10.000.

Kom-igen Kro ca. 1958
Gæsterne strømmede til Kom igen Kro og Langesø Blomsterløgpark. Foto ca. 1958.

Gæsterne strømmede til, men ikke alt var lutter idyl. Besøgsantallet på Kristi himmelfartsdag var så stort, at det resulterede i trafikkaos på de smalle tilkørselsveje. Folk begyndte at parkere i vejsiden, og arrangørerne måtte have politiet ud for at  dirigere trafikken.

Parkeringspladsen var utilstrækkelig, så man måtte i hast leje en mark i nærheden for at kunne skaffe plads til de tusinder af tilkørende biler. Trafikproblemerne blev kun forstærket af, at den interimistiske parkeringsplads bestod af blød engjord, så en række af biler måtte hales fri af kranvogne fra Falcks Redningskorps.

Der faldt snart mere ro over tilstrømningen af gæster, men løgparken var en stor succes. Den 10. juni lukkede parken efter en sæson på kun 29 dage. I den tid havde der været 71.000 gæster fra ind- og udland. Der er nok heller ingen tvivl om, at den nye løgpark og Pantons “vovede” krotilbygning var en god kombination.

Nye tiltag i “Europas skønneste løgpark”

Langesø Blomsterløgpark katalog 1958
Forside fra Langesø Blomsterløgparks katalog i åbningsåret 1958.

I midten af juni blev hovederne klippet af tulipanerne, så løgene kunne samle kræfter. Senere blev de 300.000 løg taget op, for løgene skulle leveres tilbage til udstillerne og løgbedene lægges om hvert år.

Man arbejdede hele tiden på at udvide og forbedre parken, så den til stadighed kunne tiltrække flere gæster. I 1959 havde parken flere end 80.000 gæster. Ved åbningen i 1960 afslørede arrangørerne blandt andet en ny sø med en rhododendrontilplantet ø i midten, og dette år rundede besøgstallet allerede den 26. maj 60.000.

I parken var der plantet tusindvis af forsythiabuske i forskellige sorter, som sammen med høje gamle bøgetræer, søen, kunstigt anlagte søer og vandløb samt et naturligt kuperet terræn gav fantastiske omgivelser for løgblomsterne. I maj 1968 refererede Politiken, at Langesøparken blev betegnet som “Europas skønneste løgpark”.

Og gæsterne kom til den smukke park. Ved åbningen den 20. april 1967 berettede Politiken, at parken i pinsen samme år ville fejre 10-års jubilæum og at der i de forløbne ni år havde været hele 611.000 gæster i løgparken.

Interessen for Langesø Blomsterløgpark dalede

Som årene gik, dalede besøgstallet i Langesøparken, og økonomien begyndte at skrante. I 1968 forsøgte 20 løgavlere at drive parken og de fik et tilskud på 10.000 kr. fra Søndersø kommune. Der blev kun lagt 150.000 løg og billetprisen var 12 kr.

I maj 1969 skrev konsulent Jens Ove Rasmussen i Morsø Folkeblad om danske løgparker. Han gav udtryk for, at man skulle se parkerne som levende blomsterløgkataloger og anbefalede at se løgparkerne først og sidst på sæsonen, så man kunne få indtryk af både tidligt- og sentblomstrende sorter. Fra 1969 blev det mere overkommeligt at tage hele familien med til Langesø, for da indførte parken gratis adgang for børn. Der var nu også indrettet legeplads og små haveanlæg med forskellige hegnstyper og flisebelægninger.

Man forsøgte sig med kunstudstillinger i parken. I 1972 var der udstillinger af de to billedhuggere Mogens Ryhl-Svendsen og Kent Holm, og samme år kunne man se amaryllis i et stort drivhus. I 1973 var det hele Danmarks “æblemoster”, fabrikant og folketingsmedlem Dagmark Andreasen fra Rynkeby, der åbnede parken, hvor gartnerne dette år havde lagt imponerende 320.000 blomsterløg.

I 1974 gav sæsonens 54 åbningsdage et besøgstal på 23.600. Året efter steg tallet en smule til 26.000 besøgende på de 47 åbningsdage. Men det gik generelt ned ad bakke med besøgstallet, og efter sæsonen 1979 lukkede parken for sidste gang. Da kunne det ikke længere løbe rundt at drive Langesø Blomsterløgpark.

Fra forskellig side blev det forsøgt at oprette en fond til støtte for Langesø Blomsterløgpark, men det lykkedes ikke. Den 18. august 1979 blev resterne fra løgparken solgt, og en spændende periode for de fynske løgparkpionerer var slut.

Film fra Langesø Blomsterløgpark

Lokalhistorisk Arkiv i Brande har en film, hvor vi kan komme med Brande-Thyregod-Vester Husholdningsforening på tur til Langesø Blomsterløgpark i parkens storhedstid. Filmen er fra maj 1964, og de første ca. 10 minutter af filmen viser Kom igen Kro med Verner Pantons tilbygning samt et fint kig i blomsterløgparken. Der er ikke lyd på filmen.

Kilder

Hansen, Per Lunde: Langesø blomsterløgpark. Sletten 2017, Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie, s. 73-79
Petersen, Jens Åge S.: Petersen Fra kunstværk til dødsbo. I Årsskrift / Søndersø og omegns Lokalhistoriske forening, 2009, s. 20-29.
Langkilde, Eywin: Danske Blomsterløgparker. Gaunø, Langesø, Vallø. Boghallen, 1960
Tholle, Johannes: Om Haven og Gartnerne ved Langesø, 1945
Larsen, Arne Kjær: Gartneriet Solbakken på Præstevej 1958-2008. I Årsskrift 2008, s.25-27. Korup-Ubberud Lokalhistoriske Forening
Haven, årgang 1969. Redaktion Aage Gylling
Gartner-Tidende, Organ for Alm. Dansk Gartnerforening. Årgang 1956-57-58

Ideen til Langesø løgpark blev udformet i en badstue. Husmandshjemmet nr. 25, 4. juni 1964, s. 18-19
Langesø Løgpark, Turisten 1958, s. 8-10
Politiken, 19. september 1956, s. 6
Morsø Folkeblad, 14. maj 1958, s. 3
Løgstør Avis, 13. juni 1958, s. 6
Politiken, 16. maj 1958, s. 4
Politiken 18. maj 1968
Morsø Folkeblad, 8. maj 1969
Politiken, 18. april 1973
Aalborg Stiftstidende, 13. september 1975
Samtale 10. oktober 2018 med Arne Kjær Larsen, tidligere Gartneri Solbakken, Korup.

6 tanker om “Langesø Blomsterløgpark – den første af sin art i Danmark

  1. Lisbeth Klastrup siger:

    Det var et spændende indlæg, jeg er selv fynbo og min far var meget haveinteresseret, men jeg mindes ikke, at han har talt om det. Måske har jeg også været der og kan bare ikke huske det, jeg mener, vi har været i Langesø.
    Synd det ikke gik, det var et godt initiativ.
    Hilsen Lisbeth

    • Ole Jespersen siger:

      Lisbeth, ja det var et fint initiativ. Men måske blev konkurrencen for hård fra andre blomsterparker.

  2. Lisbeths Haveblog siger:

    Du er jo en hel blomsterarkæolog 🙂
    Spændende indlæg, og selv om jeg ikke har været der, kan jeg da helt savne den efter din beskrivelse. Den ser godt ud på billederne.
    Mange hilsener Lisbeth

    • Ole Jespersen siger:

      Blomsterarkæolog, den var ny 🙂
      Ja jeg ville også gerne have set den. “Europas smukkeste” – det er da alligevel noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *