Zinnia elegans 'Queeny Lime Orange
Zinnia elegans ‘Queeny Lime Orange. Foto: Fleuroselect

Frøkenhat eller Zinnia, som den også kaldes på dansk, har i mange år været en elsket sommerblomst. I dag findes frøkenhatte i mange sorter og farver. De seneste år har den limefarvede Zinnia ‘Queen Lime’ og den røde/limefarvede ‘Queen red lime’ været blandt de meget populære sorter..

Nu kommer endnu en spændende farvekombination på markedet. Det er den smukke Zinnia elegans ‘Queeny Lime Orange’, der kombinerer farverne lime og orange i en skøn pomponformet blomst. Denne nye frøkenhat bliver ca. 80-100 cm høj og 30-40 cm bred. Som andre frøkenhatte er den også rigtig god og holdbar som snitblomst.

‘Queeny Lime Orange’ er fremavlet af Hugo Ditmar i Schweiz og er netop blevet tildelt Fleuroselect goldmedalje 2019. Også den amerikanske nonprofit organisation All-America Selection (AAS) har bedømt den nye sort, og her blev ‘Queeny Lime Orange’ kåret som ‘2018 AAS Flower Winner’.

Vi vil nok ikke se frø til denne nyhed på det danske marked før næste år. Men den er bestemt værd at glæde sig til.

Zinnia elegans 'Queeny Lime Orange'
Zinnia elegans ‘Queeny Lime Orange’ har en smuk pomponformet blomst. Foto: Fleuroselect

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *