Såning af klokkeranke – Cobaea scandens

Om såning af klokkeranke på en solbeskinnet søndag i februar.

Sikke en dejlig søndag i Aalborg, hvor solen har skinnet fra en klar himmel. Det er koldt, men i drivhuset kan man virkelig mærke, at solen er begyndt at få mere magt. Jorden ude er bundfrossen, men så er det jo herligt, at man kan lave noget indendørs. I værkstedet er der lunt og udsigt til de blomstrende forårsbebudere, så her er det rart at komme i gang med frøsåningerne.

En af de ting, vi plejer at så sidst i februar, er den skønne lilla klokkeranke (Cobaea scandens). Klokkeranke er en imponerende slyngplante med store og smukke, klokkeformede blomster. Den er vildtvoksende i Mexico og egentlig en flerårig halvbusk, der bestøves af flagermus i deres søgen efter blomsternes nektar. Men under danske klimaforhold dyrkes klokkeranke normalt som etårig sommerblomst fra frø, da den ikke er vinterhårdfør.

De første måneder bruger planten udelukkende på at vokse sig høj. Derfor er det vigtigt at forkultivere klokkeranke indendørs allerede i februar-marts. Hvis man kommer for sent i gang, risikerer man nemlig, at planten slet ikke når at danne knopper og blomstre. Klokkeranke er en kraftigtvoksende plante, der let bliver 3-4 meter høj. I løbet af en god sommer kan den vokse til 6-10 meter. Det er som nævnt en slyngplante, som skal have noget at vokse op ad, men den skal nok selv gribe fast og finde vej.

Ved den første frost vil klokkeranken dø, men man kan have held af at overvintre den frostfrit. Det er så en fordel at have plantet den i en stor krukke. Inden frosten skal planten klippes ned til 50-100 cm, og krukken stilles frostfrit gerne ved ca. 7-10 grader. Der vil så være en god chance for, at klokkeranken vil overleve vinteren. I løbet af vinteren skal planten kun vandes sparsomt, så den ikke tørrer ud.

Under danske forhold kan det være vanskeligt at få modne frø på klokkeranken. På grund af den sene blomstring når frøene ofte ikke at modne helt. I Danmark kan kan man opleve, at blomsterne bliver bestøvet uden menneskelig hjælp. Men man har langt større chance for at få frø, hvis man hjælper med håndbestøvning af blomsterne. De seneste år har vi haft et væld af modne frøkapsler og udelukkende sået klokkeranke med hjemmeavlede frø.

Når en klokkerankeblomst er blevet bestøvet, visner den, og der bliver dannet en stor grøn frøstand med lyse pletter. Senere vil frøstanden blive brun og modne. Med tiden vil den tørre frøstand åbne sig, og de taglagte frø falder ud. Se på billederne nedenfor, hvordan de tørre frøstande og modne frø ser ud. Hos os nåede frøstandene i den våde 2017 ikke at blive helt tørre og åbne, men vi tog dem ind og lod dem tørre der.

Såning af klokkeranke

Det er ikke alle, der har god succes med at få klokkerankefrø til at spire. Det kan skyldes dårlige frø, men det kan bestemt også skyldes forkert håndtering af frø og såning.

På en engelsk haveside fandt vi for år tilbage en god vejledning, som vi følger. Vi sår frøene i slutningen af februar, og det sker i små potter med almindelig så- og priklejord. Vi blander en smule Perlite i jorden, så den bliver mere luftig. Det er vigtigt, at jorden ikke komprimeres for hårdt, for frøene og senere de spæde rødder skal have luft for at lykkes. Potterne stilles i et minidrivhus, der placeres lyst i en lun vindueskarm.

Nogle timer inden såning vandes potterne med såjorden. Det er bedst at vande fra bunden og lade jorden suge vandet selv. På den måde bliver jorden ikke alt for drivvåd.

To timer inden såning lægges frøene i lunkent vand. Det fremmer spiringen. I vandet bliver frøene let slimede. Det er helt normalt og ikke et tegn på dårlige frø. Lad ikke frøene ligge mere end de to timer i vand.

Når frøene har ligget i vand, hældes de over i en sigte eller si, så vandet løber fra. Og så er det tid til at så frøene. Klokkerankefrø skal sås i ca. 10-12 mm dybde. Det er vigtigt, at frøene stilles på højkant i jorden. Hvis de blot lægges fladt, er der større risiko for, at frøene rådner i stedet for at spire. Med en priklepind kan du lave såhuller til frøene.

Det er en fordel at anvende en pincet til at så de klistrede frø med. Så er det let at stikke klokkerankefrøene ned i jorden, uden at beskadige disse. Herefter dækkes jorden til med pincetten eller priklepinden. Igen er det vigtigt ikke at trykke jorden for hårdt til. Nogle vælger at så flere frø i samme lidt større potte, men vi foretrækker at så et frø pr. potte og vælger så små potter, der passer til et minidrivhus.

Som nævnt forkultiverer vi klokkerankerne i et minidrivhus i en lun vindueskarm.Den optimale spiringstemperatur er 20-21 grader. Det kan eventuelt opnås med undervarme, hvis vindueskarmen er kølig. Hvis jorden er for kold, vil frøene lettere rådne i stedet for at spire. Frøene vil optimalt spire efter 1-2 uger, men der kan gå længere tid, for alle frø opfører sig ikke ens. Man skal ikke forvente, at alle frø spirer.

Så snart frøene er spiret, skal låget tages af drivhuset, så planterne får luft og mest muligt lys. I de tidlige forårsmåneder kan det knibe med lys nok til de små planter. Her kan man supplere med vækstlys.

Under væksten skal planterne stilles lyst ved ca. 15 grader. Efter kort tid bliver det nødvendigt at støtte planterne fx med en bambuspind, så de har noget at klatre op ad. De får fangtråde, som let selv griber fast.

Dyrkning af klokkeranke

Planterne tåler ikke frost, så når der ikke længere er risiko for frost, kan planterne afklimatiseres ved at sætte dem ud på en lun plads nogle timer om dagen og ind igen, inden det bliver køligt. Tiden ude forlænges gradvist over et par uger. Herfter kan planterne plantes ud på en lun og solrig plads. Det kan eventuelt være i en stor krukke.

Klokkeranker kræver en del vand og regelmæssig gødning for at trives. Så kvitterer de med mange smukke blomster. Vær opmærksom på, at klokkeranker skal have noget at vokse op ad. I krukker bruger vi fx 3 meter høje bambuspinde. Men optimalt er det, at klokkeranker kan klatre endnu længere fx på hegn, espalier, bygningsdele eller lignende.

Læs mere om Cobaea-slægten via linket her.